22-11-2017
I dette indlæg vil jeg dele en ide med hæklede snefnug du kan bruge til dine juledekorationer eller blot på en grangren i din ynglingsvase op til jul.
Kan du ikke selv hækle, er det måske nu du vil kaste dig ud i det, eller måske kender du en, der lige kan klare denne lille opskrift.
Hæklede snefnug (blomster):
Opskriften er fundet her.
Du skal bruge hæklenål str. 2,5 og hvid bomuldsgarn.
Opskrift:
1. omgang: slå 5 fm op på en magisk ring.
2. omg.: Hækle 2 fm i hver maske (i alt 10 masker)
3. omg.: i første fm, hækl 3 stangmasker. I anden fm, hækl en fm.
Fortsæt til du har hæklet fem kronblade.
I stedet for en fm efter sidste kronblad, så lav en km, klip garnet og hæft ender.
Lav ca. 10-12 snefnug:
Sæt snefnugene på et stykke vinseltråde en efter en og nu kan du sno snefnug-guirlanden på en krans, en buket gran eller i en dekoration.
Glædelig jul.
Kærligst Christina Vind Haahr