Juletræer af mos og kogler

07-12-2014

Som bekendt er julen traditionernes tid. Og her hos Blomstermix vil jeg gerne dele en af mine barndomsideer, som efterhånden er blevet en fast tradition i min familie.


 

Som barn har både min søster og jeg altid været meget kreative med hjælp fra vores kreative mor. Den næste ide kan jeg ikke tage æren for, det er nemlig en ide fra min barndom, som mor har lært mig. Kogletræet med mos er blevet en fast tradition i vores familie. Den er både nem at lave og du kan let genbruge den næste år.



Alt du skal bruge er:

En kogle, almindelig mos, effekttråd/ bouillontråd, en potte.

 

 

Sådan gør du:


1: Mosen skal i små klumper fordeles rundt mellem alle skæl i koglen.


2: Når alle huller mellem koglens skæl er fyldt ud, vikler du noget effekttråd omkring koglen.


3: Sæt koglen oven på din potte og koglejuletræet er færdigt. Du kan med fordel komme Oasis i din potte og tråde din kogle, hvis du vil have fæstnet din kogle til potten.


Se hvordan i denne film:


 

Jeg håber du kan bruge min juletradition til inspiration og måske endda indføre traditionen hjemme hos dig. Så næste år, hvis du ligesom mig, vil genbruge dit kogletræ er det kun en håndfuld mos, du skal ud at finde i skovbunden.



Kærligst Christina Vind Haahr