Løgplanter topper til påske

10-03-2015

Selvom der stadig er små 3 uger til påske har jeg haft fornøjelsen af at afholde flere påskeworkshops ude hos jer læsere. Og det er virkelig en fornøjelse at komme ud og se mine ideer blive fortolket og gjort til virkelighed i mange hjem.

 

Når jeg snakker med mine kursister oplever jeg, at de får rigtig meget ud af, at kurset foregår på deres hjemmebane. De kan bruge egne materialer, og de kan samle egne grene m.m.

 

Den seneste workshop jeg afholdte fik alle deltagere 3 til 4 binderier med sig hjem, som de naturligvis selv har lavet og alt sammen for under 300 kr. pr. person. Det er da en god pris og så kan de ovenikøbet sige at de selv har været kreative. For det var de – se bare her!

 

 

Billederne er kun et lille udsnit af de smukke binderier der blev produceret på workshoppen. Du er velkommen til at lade dig inspirere af de kreative kursister! Du kan også kontakte mig, hvis du er interesseret i en hyggestund med veninder, kolleger eller familie.

 

Glædelig forår!

Kærligst Christina Vind Haahr