Bordpynt og brudebuket

23-06-2018

Jeg vil lige dele weekendes brudebuket og bordpynt med jer.

 

Med nogle flotte orientalske liljer som hovedelemet sammen med lidt stedsegrønt fra haven og tre orkide-hoveder, blev det både nemme, elegante og enkle dekorationer og en smuk simpel brudebuket.

 

 

Dekorationerne er lavet i konservesdåser malet hvide. Med et stykke oasis i dåsen, kan du nemt stikke grønt fra haven i samt en stor smuk lilje. Husk at vandmætte dine blomster og det grønne i 24 timer, inden du bruger det.

 

Brudebuketten består af to liljer bundet med lidt bånd omkring som håndtag. Der er limet små orkidehoveder på som blikfang. Husk at fjerne liljernes støvdragere, så de ikke smitter af på kjolen. 

Kærligst Christina Vind Haahr