Sådan laver du små juletræer

20-12-2018

Juletræer kan laves i mange størrelser og former. I år har jeg lavet denne model til mine kursister:




De små juletræer kræver kun få materialer og nu vil jeg forsøge at forklare hvordan du gør:


1) Du skal bruge en gren som stamme. Grenen skal være fri for blade og sidegrene. Fæstne ståltråden til pinden ca. ⅔ oppe ad pinden.


2) nu skal du binde juletræet af dit udvalgte pyntegrønt, fx blød enebær. Sørg for at “totterne" er længst i starten og bliver mindre undervejs, for hver omgang du kommer tættere på spidsen.


Tip: Du kan også binde ellekogler eller mariebær ind mellem det grønne undervejs.


3) Når du har bundet grønt op til spidsen tager du et sidste stykke grønt som du vikler ståltråden stramt omkring, så du får en fint afsluttet spids på juletræet.


4) Nu skal du komme lidt ler i en krukke, stikke juletræet i krukken og afdække leret, fx med mos.




Kærligst Christina Vind Haahr