Sagde hun malebøger for voksne?

14-08-2015

Jeg udarbejder mange forskellige kreative påfund. Indtil nu har du kun set de projekter der involverer blomster. Men hvorfor skille de to ting ad? Måske mine andre projekter også kunne inspirerer dig. Det er i hvert fald tanken bag denne og (måske) flere kommende indlæg. Om ikke andet kan du måske lære af mine erfaringer fra diverse DIY-projekter jeg kaster mig ud i.


Bonusinfo: DIY står for Do it yourself, altså gør-det-selv på dansk - skulle du ikke have stødt på det før.


Min næste “kreative” tidssluger, er inspireret af en veninde. Den næste (måske) helt store dille: Malebøger for voksne. Og her kan alle være med. Det skulle tilmed være den rene elektronik-afvænningskur, og med alt elektronik vi bærer rundt på og ejer, så er det ikke helt ved siden af. Eller hvad mener du?

 

Bøgerne som min veninde er blevet grebet af, er skabt af Johanna Basford og kan købes i boghandler samt flere steder på nettet.

 

 

Nogen siger det kun er for børn, men det er helt meditativt og du kommer helt ind i din egen verden og slapper fuldstændigt af.


Der er lavet flere forskellige malebøger, som består af sort/hvide illustrationer, der er klar til at blive farvelagt.

 

 

Et færdigt resultat kunne se således ud:





Kærligst Christina Vind Haahr