Byd efteråret velkommen...

07-09-2015

Calluna Vulgaris eller bedre kendt som hedelyng, er en helt almindelig dværgbusk, som vi finder på de jyske heder. Helt almindelig, men stadig utrolig smuk, særligt i august til september, hvor hederne er dækket af et rødviolet flor.

 

Lyngen er fantastisk! Helt kort sagt. Jeg elsker lyng, både lynghonning, men også binderier af lyng.

 

Sensommeren og efteråret bydes velkommen med lyngkranse, lyng i krukker på hvert et gadehjørne og som hjemme hos mig, lynghjerter.

 

Her er lidt inspiration til, hvordan du kan byde efteråret velkommen med lyng.

 

 

 

 

Til hjertet her skal du bruge følgende:

 

1)    Lyng

2)    Vaskeribøjle

3)    Vinseltråd

4)    Bånd til sløjfe

 

Du former bøjlen til et hjerte med hænderne. Den kan godt være lidt sej, men hjertet behøver ikke at være 100% lige og fin, da lyngen dækker dette. Herefter begynder du at binde lyngen på i små buketter, som var det en krans. Husk først at binde den ene halvdel oppe fra bøjlen og til hjertets spidst og derefter, gør det samme i modsatte side. Afslut med en sløjfe og du har nu en fin dørkrans.

 

 

På samme måde kan du også binde disse små hjerter. Her er vaskeribøjlen udskiftet med et stykke elefanttråd, som jeg har bukket til et lille hjerte. 

 

 

 

 

Kærligst Christina Vind Haahr