Juledekorationer der holder

07-11-2014

 

Vil du også gerne have en juledekoration der holder sig pæn og grøn 24 dage i december?

 

Bruger du blomsterskum, bedre kendt som Oasis, i stedet for ler, er chancen for en grøn dekoration den 24. i hvert fald væsentlig større.
 

Du får her et par tips, når du bruger Oasis i juledekorationen.


  1. Fyld en balje med vand. Læg Oasisblokken ovenpå vandet og lad blokken synke til bunds ad sig selv, i dets eget tempo. Det er vigtigt IKKE at hælde vand på ovenfra eller tvinge den hurtigt under vand, da du risikerer at blokken ikke bliver våd i midten.

 

  1. Skær Oasisblokken til med en urtekniv eller anden skarp kniv. Brug eventuelt hjælpelinjerne i blokken til at få korrekt størrelse. Sørg for at Oasisen er lidt højere end din skål - ca. 1-2 cm højere.

 

  1. Når den firkantede blok er placeret i din skjuler kan du med fordel skære skrå kanter. Så er der mere at stikke dit gran og dine grønne ting ned i. Sørg også for at der er “luft-hul” mellem Oasis og skjuleren, så du kan vande din dekoration i løbet af julen.

 

  1. Nu er du klar til at dekorere. Start med dit lys, derefter det grønne og afslut med pynten.


God juleindkøb derude

Kærligst Christina Vind Haahr