Efterårspynt på 5 minutter

17-10-2017

Måske har du efterårsferie og har tid til at hygge lidt mere med pynten ved hoveddøren. Så kan jeg anbefale dig at give dig i kast med at skære græskarlygter, som også er en god aktivitet sammen med ungerne.

 

Har du derimod lidt travl til at bruge en eftermiddag på at skære græskarlygter, men alligevel gerne vil bringe efterårshyggen ind på terrassen og lade den byde dig velkommen hjem fra jobbet, har jeg her et par fif til at gøre dette på bare 5 minutter.

 

Første ide er en nyfortolkning af en græskarlygte. Alt du skal bruge er en lyskæde og et græskar.

Find eventuelt allerede dine julelyskæder frem nu. Jeg har købt denne batteridrevet lyskæde i Plantorama.

 

Alt du skal gøre er, at vikle lyskæden omkring dit græskar og wupti, så har du en fin græskarlygte, som oven i købet holder meget bedre, da græskaret står helt og urørt.

 

 

Min næste ide har jeg også fundet en julelyskæde frem. Her har jeg lavet en lille dekoration af grene, græskar og lys i en glasvase:

 

 

Start med at lægge et par græskar ned i din vase og stik derefter nogle efterårsgrene ned i vasen.

Vikle eventuelt en lyskæde omkring grenene og arrangere vasen med et par ekstra pyntegræskar. 

 

Jeg håber du har fået mod på at efterårshygge lidt, også selvom du måske ikke er en af de heldige der har efterårsferie. 

 

Kærligst Christina Vind Haahr